banner-image

Rejseforsikring

Uanset hvor din rejse går hen, er der næsten altid garanti for, at du kommer hjem med oplevelser i bagagen. Vi sørger for, at du samtidig kan føle dig sikker, hvis nogle af oplevelserne er af mindre eventyrlig karakter.

Du får dækket hospitalsudgifter og evt. hjemtransport, hvis du kommer til skade eller bliver akut syg i udlandet. Det gælder for rejser af op til 60 dages varighed – og dækker samtidig din familie på forskellig vis. Så behøver du blot koncentrere dig om at nyde rejsen.

 

 

Dine særlige fordele

  • Du får dækket skader ved fx skiferie og andre aktive ferieformer
  • Du kompenseres for ødelagte feriedage
  • Dine børnebørn er gratis dækket
  • Du får dækket din selvrisiko op til 5.000 kr., hvis du får en skade på et lejet motorkøretøj
  • Ulykkesforsikring er inkluderet og dækker 300.000 kr. ved 100 % varigt mén og 300.000 kr. ved dødsfald
  • Vi dækker krisehjælp og tilkaldelse/ sygeledsagelse på hjemrejsen

Hvordan dækker forsikringen?

  • Du får dækket ferierejser, af op til 60 dages varighed, i hele verden
  • Du får dækket behandling og hospitalsindlæggelse, hvis du bliver akut syg eller kommer til skade under rejsen
  • Du får dækket hjemkaldelse, hvis du ønsker at rejse hjem pga. alvorlig og akut opstået sygdom eller dødsfald i den nærmeste familie
  • Du får dækket udgifterne til hjemtransport, hvis du skal transporteres hjem pga. akut opstået sygdom eller tilskadekomst

Mulige tilvalg til forsikringen

  • Du kan vælge at supplere forsikringen med en afbestillingsforsikring. Den dækker, hvis du bliver syg eller kommer til skade og derfor ikke kan komme afsted på den planlagte rejse.
  • Skal du være væk i længere tid end 60 dage? Så kan du nemt og hurtigt forlænge din rejseforsikring via vores samarbejde med Selandia Rejseforsikring. 

    Læs mere om Selandias forsikring.

 

Bliv klar til rejsen – print dit rejsekort

Det er en god idé at have rejsekortet ved hånden, hvis du får brug for din forsikring på rejsen.


Find rejsekortet her (pdf)

Forhåndsgodkendelse inden du rejser

En rejseforsikring dækker kun akut sygdom og skader opstået under rejsen. Med en medicinsk forhåndsgodkendelse er du sikret dækning, selv ved sygdom du kendte til, allerede da du bestilte rejsen, eller rejste hjemmefra.

Hvis du kan svare ’ja’ til et eller flere af nedenstående spørgsmål, skal du måske have en forhåndsgodkendelse inden du rejser:

  • Har du været indlagt på hospital inden for de sidste to måneder?
  • Har du gennemgået en operation inden for de sidste to måneder?
  • Har du været på skadestue/tilset af en vagtlæge inden for de sidste to måneder?
  • Har du fået ny medicin, ændret eller stoppet i medicinsk behandling inden for de sidste to måneder?
  • Er du behandlet/tilset af læge eller anden behandler inden for de sidste to måneder?
  • Er du indkaldt eller henvist til undersøgelser/behandling eller skrevet op på venteliste?
  • Har du undladt at opsøge læge, fravalgt behandling eller har du en uhelbredelig/alvorlig sygdom?

Du kan søge forhåndsgodkendelse inden for to måneder før din afrejse. Det er vores alarmcentral, der foretager forhåndsgodkendelsen. Du skal regne med 5 hverdages ekspeditionstid, efter at alle nødvendige medicinske oplysninger foreligger.

Du kan kontakte Alarmcentralen på telefon 33 45 75 85.

Skema til forhåndsgodkendelse

Download et skema til ansøgning om forhåndsgodkendelse her.

Det udfyldte skema samt relevante bilag sendes til e-mail: rejseservice.fga@falck.com

Kontakt os

Du er altid velkommen til at kontakte os til en uforpligtende snak om hvordan vi kan hjælpe dig. Vi har åbent mandag til fredag fra 8:30 til 16:00.

70 23 63 61

Kontakt os

 

Bliv fordelskunde

 

  •  0 % i selvrisiko på dine forsikringer, hvis du får en skade, mens du er uden job.
  • 5000 kr. i hånden, hvis familiens børn under 18 år får visse knoglebrud.
  • Ingen forhøjet selvrisiko på bilforsikringen for familiens børn til og med 25 år, når de låner husstandens bil.
  • En garanti der sikrer dig fuld erstatning, hvis din indbosum er sat for lavt.
  • 10 % rabat på alle dine forsikringer.

Læs mere