Tlf.: 78 75 28 16 | Email: info@hgf.dk

Forhåndsgodkendelse inden rejse

En rejseforsikring dækker kun akut sygdom og skader opstået under rejsen. Med en medicinsk forhåndsgodkendelse er du sikret dækning, selv ved sygdom du kendte til, allerede da du bestilte rejsen, eller rejste hjemmefra.

  • Hvis du kan svare ’ja’ til et eller flere af nedenstående spørgsmål, skal du måske have en forhåndsgodkendelse inden du rejser:
  • Har du været indlagt på hospital inden for de sidste to måneder?
  • Har du gennemgået en operation inden for de sidste to måneder?
  • Har du været på skadestue/tilset af en vagtlæge inden for de sidste to måneder?
  • Har du fået ny medicin, ændret eller stoppet i medicinsk behandling inden for de sidste to måneder?
  • Er du behandlet/tilset af læge eller anden behandler inden for de sidste to måneder?
  • Er du indkaldt eller henvist til undersøgelser/behandling eller skrevet op på venteliste?
  • Har du undladt at opsøge læge, fravalgt behandling eller har du en uhelbredelig/alvorlig sygdom?

Du kan søge forhåndsgodkendelse inden for to måneder før din afrejse. Det er vores alarmcentral, der foretager forhåndsgodkendelsen. Du skal regne med 5 hverdages ekspeditionstid, efter at alle nødvendige medicinske oplysninger foreligger.

Du kan kontakte Alarmcentralen på telefon 33 45 75 85.

Skema til forhåndsgodkendelse
Du kan downloade et skema til ansøgning om forhåndsgodkendelse her.

Det udfyldte skema samt relevante bilag sendes til e-mail: rejseservice.fga@falck.com

Ulykkesforsikring som handicappet

Mange forsikringsselskaber forsikrer ikke personer med større eller mindre handicap. Som noget helt særligt hos HGF kan du tegne en ulykkesforsikring UDEN afgivelse af helbredsoplysninger, hvilket betyder, at der IKKE tages forbehold for eksisterende handicap, kroniske sygdomme eller lidelser. Forsikringen dækker desuden, hvis eksisterende handicap, sygdomme eller lidelser forværres efter et ulykkestilfælde.

Indbo og Bosted

Som noget særligt dækker vi alt handicapudstyr, som er udlånt af kommunen, med samme dækninger, som dit andet indbo, når blot du sikrer dig, at forsikringssummen, du vælger, er stor nok til at dække handicapudstyreret og dit andet indbo, også når det er fastmonteret.

Har du en el-scooter, som er tildelt som hjælpemiddel, er det dig der er forpligtet til at forsikre den. En indbo eller bostedforsikring hos HGF dækker din el-scooter hvad enten det er din egen eller den er tildelt som hjælpemiddel.

Bilforsikring

Hos HGF får du dækket din handicapbil, uden det koster ekstra, på trods af, at bilens værdi ofte er forhøjet pga. ombygning.

Læs mere om hvordan vi dækker

Kontakt HGF
Du er altid velkommen til at kontakte os til en uforpligtende snak om hvordan vi kan hjælpe dig.

BACK

Vi anvender cookies for at kunne give dig en bedre oplevelse på vores site.

Læs mere